PEER RACING
PEER RACING er et lille dansk Formel team, der består af teamchef/kører Peer Olander Nørgaard (*1967)samt mekaniker/far Flemming Nørgaard (*1939).
Teamet kørte første gang i foråret 1997 i en Reynard 1990, og hverken Peer eller Flemming havde haft noget med race at gøre før.
Teamfarver: Gul/sort.

Hvordan gik det så i 1997?
Vi startede sæsonen med at tage til Knutstorp i Sverige for at træne og lære bilen lidt at kende. Kørte den danske serie og blev bedste rookie (nybegynder).

I 1998
havde vi en uheldig sæson med masser af motorproblemer, så det blev kun til en mindre placering i DM.

I 1999
skiftede vi til en Van Diemen 1997.
Europamester 1999 ved at vinde EUROCUP 1. devision.

I den danske serie gik det jævnt godt, og efter et par flotte løb på Ring Djursland i sommerløbene med en 3. og en 2. plads og med hurtigste omgangstid i det ene heat, lå PEER Racing på en samlet 3. plads. Desværre faldt sidste afdeling af Eurocup sammen med finaleløbene på Jyllands Ringen. Derfor kunne teamet ikke deltage i DM finalen og faldt tilbage på en 7. plads.

DM 1999 Formel Ford 1800:
1. Allan Simonsen. - 2. Ole Rasmussen. - 3. Svend Hansen. - 4. Alex Friderichsen. - 5. Michael Outzen. - 6. Sola Nygaard. - 7. Peer Olander Nørgaard. - 8. Jan Neumann. - 9. Rasmus Høgh. - 10. Peter Ager.

EUROCUP 1999 1. division:
1. Peer Olander Nørgaard, DK
2. Ross Zwolsmann, D
3. Marijn van Kalmthout, NL

Flemming Nørgaard har skrevet en bog om PEER Racing´s første tre år 1997-99. Bogens tittel er: FRA NUL TIL EUROPAMESTER. Bogen kan bestilles på Phrons Forlag, og er på 150 sider med flot omslag og mange farvebilleder. Den koster direkte fra forlaget kr. 99 + moms og porto.


I år 2000 er der igen skiftet racerbil til en næsten ny bil d.v.s. en Van Diemen årgang 1999, og nu arbejdes der sammen med Havoline Racing Team v/Elvin Nielsen. Efter 6 afdelinger af DM, hvor kun de fire er tællende, har Peer vundet tre af de fire tællende afdelinger og fører sammenlagt DM med 16 point ned til nr. 2 som er Michael Outzen.
Peer fører DM det meste af sæsonen, men Outzen trænger sig på og mod slutningen af sæsonen bølger det frem og tilbage for til slut at ende med sejer til Outzen i Finaleløbene.

At Michael Outzen var flyvende denne weekend viser, at han køret fire løb, to afdelinger af DM og to afdelinger af NM. I alle fire løb skulle han starte som nr.1 og alle fire løb vandt han overlegent - plus at han satte ny banerekord. Det må man tage hatten af for. Tillykke til Outzen med DM og held og lykke med race fremover.
Peer´s andenplads i DM fik en ny dimension, da een af sponsorerne sagde: "Peer blev ikke nr. to i DM - han blev Vicedanmarksmester". Sådan.

DM 2000 Formel 1800:
1. Michael Outzen. - 2. Peer Olander Nørgaard. - 3. John Andersen.

Sæson 2001
Vi kører i samme bil, og arbejder sammen med samme team som sidste år.
Peer kører i år DM og Eurocup og er opsat på at gøre sit bedste.

Åbningsløbene på Jylland Ringen gik ikke helt så godt, som vi havde regnet med. Det kneb lidt med at finde det rigtige setup, men det blev bedre i løbet af weekenden. Et par mindre kørefejl bevirkede, at det blev til en lidt skuffende 6. plads i første heat og en 4. plads i andet heat. Derimod "debuterede" en lille sød "racerkører" i en flot rød "racerbil". "Racerkøreren" hedder Emily og har indtaget førstepladsen i PEER Racing.

Ring Djursland d. 19.-20. maj, hvor 3. og 4. afdeling af DM blev kørt, var både en optur og nedtur for PEER Racing. I tidstagningerne blev det til to startpladser som nr 4. I første heat fik Peer kørt sig op på en podieplads som nr. 2 efter Jan Neumann og med Anders Ole Egebart på 3. pladsen. I 2. heat skulle de to sidstnævnte desværre komme i nærkontakt på en måde, så de begge måtte udgå. Det skete i "depotsvinget" hvor Peer kom for tæt på, så hans venstre forhjul ramte Anders` højre baghjul. Derved blev de to racerbiler flettet sammen og kunne ikke køre videre.
Juniløbet på Jyllands Ringen, blev en rigtig dårlig weekend for PEER Racing. Vi kunne slet ikke få bilen til at fungere og det var en kamp for Peer bare at forsøge at hænge på de andre kørere. Det blev til mindre placeringer. Vi skulle nu finde ud af, hvad der var galt med bilen. Det viste sig, at en støddæmper var defekt, da de blev sendt til kontrol.
Så gik det meget bedre på Ring Djursland d. 1. juli. Dagen før var der tidtagning og det gav startplads nr. 3 i 1. heat og nr. 2 i 2. heat. Selve løbene resulterede i to 2. pladser. Det hjalp på pointstillingen og vi kom op på 3. pladsen nede fra 5. pladsen.
Første afdeling i Eurocup blev kørt på Donnington i England d. 22. juli og det blev til en 5. plads i B-klassen
Augustløbene på Ring Djursland starter rigtigt godt med to polepositioner, men i 1. heat kører Peer af banen, mens han i 2. heat må se sig slårt af Jan Neumann på een af de sidste omgange
D. 25.-26. august køres der to løb i Eurocup på Anderstorp i Sverige. Her bliver det til en 3. plads i 1. heat, men i 2. heat bliver Peer kørt af banen af en svensker.
Den første weekend var der Grand Prix på Jyllands Ringen, og i 1. heat skulle Peer starte som nr. 2 efter Anders Egebart. I første sving kørte Peer forbi Anders, og så var Peer ellers kørt og vandt med 10 sek. ned til Allan Berndt som nr. 2. I andet heat fik Peer en meget dårlig start, fordi bilen hoppede ud af gear. Han blev sidste mand fra start, men kørte sig op på 3. pladsen. Det gav to pokaler, og samtidigt rykkede Peer op på en samlet 2. plads i DM stillingen.

Peer´s nye hjelm blev indviet på Spa. Den er malet af CAD Helmet Design. Foto: Rene Stenberg Riis.

D. 22.-23. sep. blev de to sidste afdelinger i Eurocup´en kørt på Spa i Belgien. Det blev til en 5. plads i 1. heat og en 3. plads i 2. heat. Peer ligger nu på en delt 1. plads sammen med Steven Kane fra England. Løbsledelsen skal nu finde ud af, hvem der bliver den endelige vinder.
Finaleløbene på Jyllands Ringen 6.-7. okt. går godt. Peer har pole i 1. heat og vinder også løbet. I andet heat starter Peer som nr. 2 efter Jan Neumann. Det bliver også løbets resultat. Dermed er Jan mester og Peer Vicemester.

D. 23. okt. fik Peer at vide, at han var blevet samlet vinder af B-klassen i Eurocup 2001. Steven Kane blev deklasserert til 2. pladsen p.g.a. en lille ulovlighed ved hans bil.
Et godt år for Peer, Havoline Racing Team og for far mekaniker.

DM 2001 Formel 1800:
1. Jan Neumann, 2. Peer Olander Nørgaard, 3. Sola Nygaard.

EUROCUP 1. Division:
1. Peer Olander Nørgaard (DK), 2. Steven Kane (GB), 3. Stefan Söderberg (S), 3. Alexander Storckenfeld (S). (Lige mange point).

Denne side udbygges ikke mere.

Sæson 2002
Klik her PEER Racing II.htm