Velkommen til Ruth og Flemmings campingture!

Det var meningen, at vi skulle have startet i 2011 med en tur rundt om den Botniske Bugt og ned gennem de baltiske lande, men en kræftknude i Flemmings tyktarm, ændrede alle planer. Jeg blev opereret på Randers Sygehus den 19. april 2011, efter undersøgelser og skanning på både Viborg Sygehus og Randers Sygehus, og det er gået godt. Jeg har nu stomi, og det er til at leve med. Lige nu (sep. 2011) er jeg i ambulant kemo efterbehandling på Århus Sugehus. Piller i 14 dage og fri i 8 dage, og det forløber 8 gange og slutter i begyndelsen af nov. 2011.


Viborg Sygehus, som er det nærmeste for os,
da vi bor ca. 15 km syd for Viborg.

Jeg er nu så frisk, at jeg er begyndt at planlægge ture i 2012. Hvis alt går vel, så går den første store tur til Sicilien, hvor Ruth og jeg var i 1965 med rejsesejskab. I 1968 var jeg der igen, men denne gang i bil sammen med min broder, hans kone og en ven. Ruth ville ikke med, da der var en del bjergkørsel.

Her i august måned, har vi dog smugtrænet lidt med en tur til Målilla i Sverige, hvor vi var til speedway sammen med et par naboer.

Et heat fra Målilla Speedvaycenter. (Højreklik på billedet og zoom til fuld skærm)